Vækstprojekt Blokhus-Løkken

Vækstprojekt Blokhus-Løkken vil videreudvikle de to stærke feriesteder til ét sammenhængende, attraktivt resort-område og indfri et stort vækstpotentiale.

Både Blokhus og Løkken markerer sig som stærke feriesteder i forhold til ”klassisk kystferie” med gode strande og hyggelige kystbymiljøer.

De to feriesteder er del af samme brand og tilbyder en bred vifte af kyst- og naturoplevelser, og når gæsterne booker en ferie i området, tænker de ikke i kommune- og bygrænser.

Vækstprojekt Blokhus-Løkken vil derfor skabe et sammenhængende, attraktivt resort-område omkring de to stærke feriesteder, så de sammen kan blive en vækstmotor i kyst- og naturturismen i Danmark. Projektets konkrete mål er blandt andet to procent stigning i overnatninger og fem procent stigning i udbuddet af den totale mængde outdoor-events.

Vækstprojekt Blokhus-Løkken er en del af Dansk Kyst- og Naturturismes Masterplan for Destinationsudvikling under indsatsen Vækstprojekter i særligt prioriterede destinationer, hvor der er prioriteret otte destinationer.

Projektet realiseres i samarbejde med turisme- og erhvervsaktører på tværs af de to kommuner, og der arbejdes inden for tre overordnede indsatsområder:

  • Etablering af virksomhedssamarbejder på tværs
  • Udvikling af et fælles eventkoncept
  • Udvikling af den fysiske infrastruktur

Læs mere om Vækstprojekt Blokhus-Løkken

Fakta om Vækstprojekt Blokhus-Løkken

  • Vækstprojekt Blokhus-Løkken vil videreudvikle de to stærke feriesteder til ét sammenhængende, attraktivt resort-område
  • Projektet har et samlet budget på 3,2 millioner kroner og støttes økonomisk af Vækstforum Nordjylland, Jammerbugt Kommune, Hjørring Kommune og Dansk Kyst- og Naturturisme
  • Projektperioden strækker sig over to år og afsluttes ved udgangen juli 2019

Vil du høre mere om projektet? Kontakt:

jacob sort hvid.png (1)

Jacob R. Kirkegaard Larsen

Souschef for Strategi og udvikling

jkl@kystognaturturisme.dk

+45 5168 5345

Find Jakob på LinkedIn