I 2017 afholder Dansk Kyst og Naturturisme to konferencer med fokus på partnerskabernes vækstprogrammer og aktiviteter.

Konferencernes endelige program præsenteres i starten af det nye år, men vi vil allerede nu opfordre jer til at sætte et kryds i kalenderen på følgende datoer:

  • Tirsdag den 28. marts 2017 – fokus på Partnerskab for Vestkystturisme
  • Onsdag den 29. marts 2017 – fokus på Partnerskab for Østersøturisme

Konferencerne starter kl. 12.00 med frokost og vil byde på en eftermiddag fyldt med inspiration og relevante oplæg fra både ind- og udland.

”Ved at lave to arrangementer, så har vi mulighed for et målrettet fokus på de vækstmuligheder, der er relevante for de to partnerskaber” siger Jens Hausted, Direktør for Dansk Kyst og Naturturisme, og fortsætter:

”Det er dog væsentligt at påpege, at arrangementerne er for ALLE, der er en del af kystturismen i Danmark. Vi vil igen i år vende blikket mod nogle af de udenlandske steder, vi er inspireret af, og som er toneangivende netop nu, men derudover vil vi også stille skarpt på igangværende projekter.”

Hold øje med nyhedsbrevene i starten af 2017 for at læse mere.