Partnerskab for Vestkystturisme og Jammerbugt Kommune inviterer til det femte netværksmøde inden for mountainbike-turisme. Mødet foregår den 2. november 2017 og har fokus på udviklingen af en MTB-destination.

I samarbejde med Jammerbugt Kommune inviterer Partnerskab for Vestkystturisme til møde i netværket for mountainbike-turisme torsdag den 2. november 2017 i Hirtshals. På mødet vil der være fokus på, hvordan man udvikler en MTB-destination. Olve Norderhaug fra Destination Trysil vil fortælle om, hvordan Trysil har forvandlet sig til en attraktiv sommerdestination for MTB-turister. 

Praktisk information

  • Tid: Torsdag den 2. november 2017
    kl. 09:45 - 14:30
  • Sted: B&B By the Sea Hirtshals, Kystvejen 53, 9850 Hirtshals
  • Pris: 200 kr. 
  • Tilmeldingsfrist: Fredag den 27. oktober 2017 
  • Tilmeld dig her

Der vil selvfølgelig også være masser af mulighed for at netværke og udveksle erfaringer med kolleger i MTB-branchen.

Program for dagen

09.45-10.00 Ankomst, registrering og morgenbrød
10.00-10.15 Velkomst og kort status på udviklingsplanen for Danmarks Vestkyst, og hvad betyder det for MTB?
10.15-12.00 Erfaringer med udvikling af en MTB-destination
v. Olve Norderhaug, Trysil Bike Arena
12.00-12.30 Spørgsmål og diskussion på baggrund af
Olve Norderhaugs oplæg
12.30-13.00 Netværksfrokost
13.00-13.15 ”Speaker's Corner” - Korte præsentationer af deltagernes MTB-tiltag
13.15-13.30 Viden om MTB – Hvad efterspørger MTB-turisterne?
13.30-14.00 Miniworkshop - Med udgangspunkt i markedsundersøgelsen udarbejdes ideoplæg til, hvilke 5 konkrete ting man skal være opmærksom på, hvis man vil have flere MTB-turister
14.00-14.30 Opsamling fra miniworkshop. Diskussion/netværk – ideer til fremtidige emner netværket skal arbejde med?
14.30 Afrunding og tak for i dag
14.30 - ? MTB-kørsel på Tornby MTB-rute - Efter netværksmødet er der mulighed for at prøve kræfter med Tornby MTB-rute. Her har alle, uanset niveau, mulighed for at blive udfordret. Der er mulighed for at låne MTB og udstyr, hvis man ikke selv har mulighed for at medbringe det. Læs mere

Vi håber og opfordrer til, at deltagerne bruger dagen og de indlagte pauser til at netværke med hinanden ligesom på tidligere møder. Husk at du altid kan finde info fra tidligere netværksmøder samt diverse analyser og undersøgelser i vores fælles vidensbank.