Partnerskab for Vestkystturisme og Friluftsrådet har i fællesskab gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse om kendskabet til Blå Flag langs den danske Vestkyst.

Kystturisterne forbinder i høj grad Blå Flag med rent badevand og badesikkerhed. Det viser en mindre spørgeskemaundersøgelse, som Partnerskab for Vestkystturisme har gennemført i samarbejde med Friluftsrådet.

72% af de adspurgte har kendskab til Blå Flag og heraf angiver hele 89,4%, at tilstedeværelsen af Blå Flag har hel eller delvis betydning for dem. Det signalerer, at Blå Flag er et stærkt brand. Undersøgelsen viser dog også, at Blå Flag i mindre grad har indflydelse på valg af feriedestination.

Godt 1000 kystturister har i sommeren 2016 gennemført spørgeskemaundersøgelsen, som blev distribueret gennem feriehusudlejningsbureauer.

Se hele analysen her.